Lyset fra smartphones om aftenen giver søvnproblemer

Brugen af smartphones og tablets i sengen lige før sovetid, gør det sværere at falde i søvn, og går ud over søvnkvaliteten.

Deres lys indeholder meget af det blå lys, som undertrykker søvnhormonet melatonin, så at søvnen forsinkes. Det blå lys i dagslys er både nødvendigt og godt i dagtimerne, men ikke godt om aftenen. 
Denne undersøgelse handler specifikt om teenagere (15 - 17), og er lavet i forlængelse af andre tilsvarende analyser. Her indikeres det, at problemet faktisk er endnu større for teenagere, end det er for voksne.

Kroppen begynder at producere søvnhormonet, melatonin, ca. 2 timers før, vi skal sove. Og den proces er styret at det omgivende lys. Når det bliver aften, og dagslyset forsvinder (lyset bliver mindre blåt for til sidst at forsvinde) starter kroppen processen. Hvis man udsætter sig selv for fx smartphone i 1 eller 2 timer før sengetid, undertrykkes melatoninproduktionen med hhv. 23 og 38%. for mange er konsekvensen, at det bliver langt sværere at falde i søvn, og at den efterfølgende søvnkvalitet er lavere, end den normalt er.

Efterhånden er har de fleste smartphones og deres styresystemer mulighed for at slå nattevisning til (Fx Night Shift til iOs eller Twilight til Android) enten automatisk eller manuelt. Dermed skifter skærmen farve til en mere rødlig nuance, som ikke påvirker kroppen på samme måde.

I Needlite har vi i den tilhørende iPhone-app indbygget en reminder, der minder en om at slukke for dagslyset i lamperne nogle timer inden planlagt sengetid, så man kan få fuld glæde af dagslyset i dagtimerne, men også af en god nats søvn.

 

Informationen kommer bl.a. fra denne undersøgelse:

"The impact of self-luminous displays on evening melatonin levels"

M. Figueiro, MS. Rea; Lighting Research Center, Rensselaer Polytehnic Institute, Troy, NY, USA.

Læs studiet her